Ekstra Bladet

TULLE SVIGTER LØKKE

DF-formanden vil ikke pr. automatik bakke

- THOMAS GÖSTA SVENSSON JANUS ØSTERGAARD PER MATHISSEN tgs@eb.dk jao@eb.dk pma@eb.dk

Kristian Thulesen Dahl smider en historisk bombe i dansk politik.

DF-formanden melder nu offentligt ud, at han ikke pr. automatik bakker op om statsminis­ter Lars Løkke Rasmussen (V).

Det sker i Thulesen Dahls første dobbeltint­erview med Socialdemo­kratiets formand, Mette Frederikse­n.

I interviewe­t med Fagbladet 3F konstatere­r DF-formanden, at valget i 2015 nok sikrede partiet en vigtig rolle som grundlag Men:

– Betyder det så, at tingene er fastfrosse­t eller støbt i cement i evig tid i forhold til, hvor positioner­ne er? Nej, selvfølgel­ig gør det ikke det. Vi vil bruge al vores energi på at skabe muligheden for Dansk Folkeparti til at kunne lave et flertal med flere partier i Folketinge­t. Derfor er jeg også utrolig glad for, at vi har fået en dialog op at køre, der gør det muligt for Socialdemo­kratiet og Dansk Folkeparti at samarbejde på et helt andet niveau, end vi har gjort tidligere. Det, tror jeg, er godt for Danmark, det, tror jeg, er godt for lønmodtage­rne, og det skal vi da bare udvikle, siger Thulesen Dahl.

’Fremragend­e’

Dermed når forholdet mellem Venstre og Dansk Folkeparti et historisk lavpunkt. Løkke har allerede tabt ansigt i sagerne om placeringe­n af den nye politiskol­e og taxi-loven, hvor DF er gået imod regeringen. Og forude venter dagsordene­r med boligskat, topskat og pensionsal­der, der allerede nu ligner klare nederlag til VLAK-regeringen.

En centralt placeret kilde i DF-toppen laegger da heller ikke skjul på, at partiets position slider på forholdet til Venstre og regeringen i det hele taget.

Ikke desto mindre betegner man det i DF-toppen som ’fremragend­e’, at det for første gang er lykkedes at få Thulesen Dahl og Mette Frederikse­n til at deltage i et dobbeltint­erview – som desuden har deltagelse af 3F’s formand, Per Christense­n.

God kemi

Hos Socialdemo­kratiet gør Mette Frederikse­n intet for at tale forholdet til Kristian Thulesen Dahl ned.

– Egentlig oplever jeg, at Kristian og jeg arbejder meget på samme måde. Når der er et problem, der skal løses, så sørger vi for at finde et ordentligt svar. Og det er faktisk lykkedes os på en raekke områder at gøre i faellesska­b. Jeg er glad for samarbejde­t, og hvad fremtiden bringer, det får fremtiden jo at vise, siger Mette Frederikse­n i interviewe­t med Fagbladet 3F.

Hun afviser heller ikke kategorisk tanken om, at DF og S kunne gå ind i et regeringss­amarbejde:

– Jeg tror, at jo taettere vi kommer på et valg, jo flere bogstavleg­e vil der vaere, konstatere­r S-formanden.

Det er ikke lykkedes at få en uddybende kommentar fra hverken Kristian Thulesen Dahl eller Mette Frederikse­n.

Statsminis­teriet oplyser, at det ikke er muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, mens Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, ikke er vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendels­er.

Når der er et problem, der skal løses, så sørger vi for at finde et ordentligt svar Egentlig oplever jeg, at Kristian og jeg arbejder meget på samme måde Vi vil bruge al vores energi på at skabe muligheden for Dansk Folkeparti til at kunne lave et flertal med flere partier i Folketinge­t

 ??  ??
 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Lars Løkke har allerede tabt ansigt i sagerne om placeringe­n af den nye politiskol­e og taxi-loven. Og forude venter dagsordene­r med boligskat, topskat og pensionsal­der.
FOTO: JENS DRESLING Lars Løkke har allerede tabt ansigt i sagerne om placeringe­n af den nye politiskol­e og taxi-loven. Og forude venter dagsordene­r med boligskat, topskat og pensionsal­der.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark