SURE OPSTØD OG SMÅ SKO

MENS alle venter på, hvad der egentlig sker efter briternes nej til EU, er det påfaldende, så mange sure opstød der kommer fra den fornaermede jaside.

HVIS det ikke var så alvorligt, ville det vaere grinagtigt at iagttage, hvor personligt mange EU-politikere i Europa tager den engelske exit (hvis den overhovedet ender med at blive til noget).

DE MEST sure kan i hvert fald ikke få smaekket døren hurtigt nok i for England. Det er som en forsmået hustru, der øjeblikkelig vil kyle mand og habengut på gaden, så han kan få lov at hutle sig igennem som pludseligt hjemløs – og helst gerne angre, at han kastede vrag på deres faellesskab.

EU-PARLAMENTET opfordrede f.eks. i går briterne til øjeblikkelig at aktivere artikel 50, skønt enhver ved, at det vil de tidligst, når der er udpeget en ny konservativ leder i september.

’Folkets vilje skal helt og fuldt respekteres’, lød den fromme begrundelse. Og det skal man høre lige praecis fra parlamentet, der til hverdag svaever ret sorgløst rundt på tvaers af befolkningernes jaevnlige uvilje mod det store forkromede projekt.

UNDER MØDET i parlamentet deltog også Jean-Claude Juncker. Kommissions-formanden har vist sig som en i saerklasse fornaermet mand i meget små sko.

’Det er sidste gang, du klapper herinde’, hvaesede han pludselig ad en begejstret engelsk nej-siger i salen.

Og tilføjede spydigt: ’Jeg er overrasket over, at I er her? I kaemper for exit. Det britiske folk stemte for exit. Hvorfor er I her?’ Kommissions-formanden er i den grad fornaermet. TWITTER OG Facebook summer også af vrisne opstød, som f.eks. Søren Pind, der på Twitter spurgte en kritiker: Hvornår stillede du dig selv til rådighed for folket sidst?

Hvis det ikke var så alvorligt, ville det vaere grinagtigt

LYKKETOFT, Holger K. Nielsen og flere andre kritiserer lidt i samme boldgade, at befolkningen skulle beslutte noget så vigtigt i én stor suppedas af propaganda. I stedet for at respektere, at politikerne er valgt til at tage beslutningerne.

JAMEN, det er jo en del af sagens kerne: De store, etablerede partier i Europa rummer jo ikke borgernes ulyst til EU. Vi stemmer på dem af andre årsager, men kun ved folkeafstemninger får vaelgerne luft.

Laes reportagen side 10-11