CARLSBERG FIK SLETTET VIGTIGT DOKUMENT

DE NYE BOLIGHAJER: Lejere opdagede i sidste sekund, at en servitut fra 1976 sikrer dem, at de skal have tilbudt at købe deres ejendom på andelsbasis, inden den saelges til anden side

– En rystende oplevelse, siger Flemming Lyngse, beboerformand i ejendommen Haraldsborg på Islands Brygge i København.

Flemming Lyngse er rystet over, at det er lykkedes Carlsbergfondet at få slettet en tinglyst servitut, der skulle sikre, at lejerne i Haraldsborg fik forkøbsret til at købe ejendommen på andelsbasis, inden den blev solgt til anden side.

Krumspring

– Vi fandt servitutten 18. april. Den blev slettet fra Tinglysningssystemet 19. april. Det går op for mig, at det var et rent held, at vi overhovedet fik kendskab til servituttens eksistens, siger Flemming Lyngse.

Den slettede servitut er blot et af de mange krumspring, Carlsbergfondet foretog for at undgå at leve op til den såkaldte tilbudspligt i lejeloven, da fondet i foråret solgte seks ejendomme til pensionsselskabet PFA og de to pensionskasser for jurister, økonomer og ingeniører, JØP og DIP, for i alt 1,1 milliarder kr.

Sagen har vakt politisk opsigt, fordi Carlsbergfondet og pensionsselskaberne med en raekke finurlige selskabskonstruktioner lige op til handlen tilsyneladende helt bevist er gået efter at omgå tilbudspligten.

Flemming Lyngse ser den slettede servitut som et led i hele den strategi.

Skuffende

– Det er meget skuffende at opleve, at sådan et dokument bare kan slettes, uden at vi overhovedet er blevet orienteret, som vi ellers har ret til. Havde vi ventet blot 24 timer, ville servitutten vaere forsvundet, og vi ville nok aldrig have fundet ud af, at den findes, siger Flemming Lyngse.

I servitutten, der går helt tilbage til 1976, hedder det blandt andet, at ’ejendommen (...) skal tilbydes lejerne med henblik på overtagelse af ejendommen på andelsbasis af et flertal af lejerne, inden ejendommen overdrages til anden side’.

Først afvist

En aktindsigt, som lejere i Haraldsborg har fået, afslører, at Tinglysningsretten i første omgang rent faktisk afviste Carlsbergfondets anmodning om at få slettet servitutten.

Det skete 8. april i år med den begrundelse, at lejerne som påtaleberettiget ikke var medunderskriver på anmodningen.

Men i stedet for at gå til lejerne med deres foretagende pudsede Carlsbergfondet det maegtige advokatfirma Plesner på Tingslysningsrettens medarbejdere.

Og denne gang fik Carlsbergfondet sin vilje.

Plesner argumenterede med, at servitutten ’i sit indhold åbenlyst ikke er aktuel’.

’Deklarationen blev tinglyst i 1976 efter den dengang gaeldende lejelov. Tilbudspligten er i dag en ufravigelig ret jf. lejelovens § 100, hvorfor lejerne altid vil blive tilbudt overtagelse på andelsbasis, såfremt vilkårene herfor er opfyldte’, skriver Plesner.

Fortiede oplysninger

Flemming Lyngse haefter sig imidlertid ved, at Plesner ikke skriver noget til Tingslysningsretten om, at de er i fuld gang med at saelge ejendommen, og at de ikke har taenkt sig at opfylde tilbudspligten.

– Enhver kan jo se, at det ikke er sådan, det skal fremlaegges ud fra en haederlig synsvinkel. Carlsbergfondet og Plesner bruger åbenbart samme metoder over for Tinglysningsretten som over for os: De fortaeller kun halve sandheder og kun, når det fremmer deres eget synspunkt.

Havde vi ventet blot 24 timer, ville servitutten vaere forsvundet De fortaeller kun halve sandheder og kun, når det fremmer deres eget synspunkt svv@eb.dk