OMSORGSSVIGT: Ofre for overgreb lades i stikken igen
Det er alt for besvaerligt for ofre for overgreb at stille myndighederne til ansvar, mener Børns Vilkår
Selv om en laege, paedagog eller laerer åbenlyst svigter et barn, er det alt for besvaerligt at stille myndighedspersonerne til ansvar.
Det mener Børns Vilkår, efter Jeanet Pedersen onsdag stod frem i Ekstra Bladet med sin grufulde historie om en barndom med sexmisbrug, vold og torturlignende sexlege med voksne maend.
Jeanet Pedersen forsøgte gentagne gange at råbe både kommune, laege og laerere op, men ingen greb nogen sinde ind. Et helt klart brud på underretningspligten og kommunens ansvar ifølge flere eksperter.
Svigtet igen og igen
– Det er en meget alvorlig sag, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, mens Red Barnet har kaldt det for ’tjenesteforsømmelse’ og ’ubegribeligt offentligt omsorgssvigt’.
I dag er Jeanet Pedersen blevet voksen, 27 år, og kan se tilbage på en barndom, hvor hun er blevet svigtet igen og igen. Alligevel er det så godt som umuligt for hende at stille de personer til ansvar, som ellers åbenlyst og bevisligt har svigtet hende.
Jeanet Pedersens laege, Sonja Henriksen, modtog eksempelvis hundredvis af breve med udpenslende beskrivelser af bizart sexmisbrug med voksne maend, men laegen underrettede aldrig de sociale myndigheder, som hun er forpligtet til ifølge loven.
Skandaløst
– Det er jeg rigtig skuffet over, siger Jeanet Pedersen i dag om sin laege.
– Jeg troede egentlig, at hun havde brugt mine breve til at underrette myndighederne. Men det har hun så ikke. Det kan jeg slet ikke forstå.
Men selv om Jeanet Pedersen føler sig ladt i stikken af onsdag. Bladet Ekstra sin laege, og hun ifølge eksperter har brudt loven om underretningspligt, er det eneste, laegen i virkeligheden skal vaere bange for, sin egen eventuelt dårlige samvittighed.
Mulighederne for at ansvarsforfølge hende er nemlig alt for besvaerlige, mener Rasmus Kjeldahl.
– Der bør gøres et professionelt ansvar gaeldende for fagpersoner, der svigter. Men det er desvaerre sådan, at der ikke er nogen ordning, hvor myndighedspersoner stilles til ansvar, selv om de åbenlyst svigter, siger han og tilføjer, at man endnu engang lader børnene i stikken.
– Det er skandaløst. Det er jo et liv, man ødelaegger, hvis man ikke underretter om eksempelvis seksuelt misbrug. Så det er børn, som er blevet svigtet og ladt i stikken hele livet, og så lader man dem i stikken igen, når de vil have oprejsning.
Uoverskuelige muligheder
Det er dog muligt at få erstatning eller stille personer, som har svigtet, til ansvar. Jeanet Pedersen kan eksempelvis klage over sin laege til styrelsen for patientsikkerhed, hun kan anlaegge civile søgsmål eller klage til Folketingets Ombudsmand.
Men det kraever, at man kender reglerne indgående og er god til at navigere i juridiske slagsmål, og det er stort set håbløst for ofrene, mener Børns Vilkår.
– Det kan vaere svaert at overskue at stå med selv. Der skal vaere et meget enklere system, så de her børn kan få noget erstatning, siger Rasmus Kjeldahl.