Stærkt Stærkt tilbage tilbage Genopstandne

Den danske trio Dizzy Mizz Lizzy rocker igennem på det første album i 20 år

Dizzy Mizz Lizzy – trioen lyder nu tungere, vredere og ondere end i de glade 90’ere. Nielsen og Søren Friis.

’ Forward In Reverse’ er generelt tungere, ondere og vredere end de storsælgende forgængere fra midt i 90’ erne, hvor Dizzy Mizz Lizzy spillede rock for poptøser og tøsedrenge.

Metallisk flirt

Både drengerøve og selv mandfolk vil dog blive fristet til at puste luftguitaren op, når Dizzy Mizz Lizzy nu gør op deres tvivlsomme image som gymnasieband på pågående skæringer som ’ Terrified In Paradise’, ’ Mindgasm’ og ’ Brainless’, der sågar flirter med heavy metal. Eller i hvert fald letmetal. Beatles, men selv om pladen fungerer som en fast sammentømret enhed, så er numrene også noget enslydende.

Det gør knap så meget, når sangene er på niveau med ørehængerne ’ I Would If I Could But I Can’t’ og ’ Made to Believe’, men generelt savner man afvekslende elementer i et forudsigeligt materiale, der stort set konsekvent er bygget op omkring Christensens så karakteristisk fjedrende riffs.

Akustisk kitsch

Det akustiske mellemspil ’ Frey’ bryder radikalt med formularen ved hjælp af en underligt søgt brug af nærmest kitschet orkestrering. Så hellere mere af det samme.

Der er tilløb til et par ballader på ’ Forward In Reverse’, men sjælerne bliver aldrig helt så flæbende og fesne som de gamle hits ’ 11: 07 PM’ og ’ Love Is a Loser’s Game’.

Engang var Dizzy Mizz Lizzy vitterlig rock for tabere. Sådan er det ikke længere.