Ekstra Bladet

Oddset- konge fra Hobro

Ole Kjær spiller ofte og mener ikke, at han taber penge på det

- NICK STURM FOTO: ANDERS BROHUS nick@ eb.dk

Den 60- årige pensionist Ole Kjær fra Hobro fik sig noget af en overraskel­se, da han i går fik at vide, at han var den heldige vinder af 5000 kroner.

– Jeg havde simpelt hen ikke troet, at jeg skulle vinde. Det var bare for sjov, at jeg tilmeldte mig.

Det var bare for sjov, at jeg tilmeldte mig

Selv om nyheden om, at han vandt i Ekstra Bladets lotteri Lucky Number, kommer som ud af det blå, er Ole Kjær ikke i tvivl om, hvad pengene skal gå til.

– Jeg skal have købt mig noget nyt tøj. En ny jakke og sko, siger han.

Vinder på fodbold

Penge, der kommer lige ind fra højre, er ikke helt uvant for Ole Kjær, der ofte spiller på både den enarmede tyveknægt, hestetrav og fodbold hos den lokale bookmaker.

Så sent som onsdag vandt han omkring 1500 kroner på fodbold. Ole Kjær fortæller, at han på et tidspunkt vandt intet mindre end 112.000 kroner.

– Der var seks kampe, og jeg kan huske, at jeg havde fået de første fem i hus, men i den sjette skulle tiden næsten rinde ud, før der blev scoret det sidste mål.

Ser meget fodbold

Hvis man skal gøre Ole Kjær kunsten efter og gå efter den helt store gevinst, skal man lægge kræfter i sit forsøg.

– Jeg ser rigtig meget fodbold. Stort set alle kampene fra den danske liga, men jeg ser også engelsk og spansk fodbold.

Ole Kjær siger, at han mest af alt spiller på kampenes resultater, og han mener ikke, at han taber mange penge på sit spil. – Jeg skal have købt mig noget nyt tøj. En ny jakke og sko, siger Ole Kjær.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark