Bare et par dage uden Caroline og Agger
Er jeg den eneste, der har det store ønske blot et par dage ikke at skulle høre om Caroline Wozniacki og Daniel Agger? I ugevis har vi lyttere og seere hørt om de to sportsfolk i bogstavelig talt alle døgnets 24 timer. Herregud – vi er da ikke det eneste land i verden, der har fostrets sportsstjerner.
I det hele taget er det ikke længere noget under, at unge mennesker bliver meget dygtige til deres sport. Engang var det en bedrift, at unge efter en lang dag på arbejdet havde tid, lyst og kræfter til at træne sig til succes i fritiden. Takket være sponsorer og ikke mindst de mange penge fra tv- stationer er sport blevet en del af underholdningsindustrien, hvor unge med talent bliver taget ud af det normale liv og træner professionelt i deres sport de fleste af døgnets 24 timer.
En del af dem tjener styrtende med penge, som vi ik- ke- professionelle indirekte giver dem ved at betale mere for vore varer og via tvlicens. I store lande har man så mange sportsstjerner, at man ville fylde tvprogrammerne døgnet rundt, hvis man skulle omtale alle deres sejre – ligesom man har andet at tænke på end lige sport. I lille Danmark er det en verdensbegivenhed, når Caroline spiller sig i en finale, og når Daniel Agger vælger at vende tilbage til sit fødeland, så hans fans nu får lettere ved at tælle hans mange nye tatoveringer.
Nej, verden vil stadig bestå, selv om Caroline aldrig vinder en grandslam- finale og Agger alligevel ikke kan hjælpe Brøndby til en sejr over Randers. Bare vi dog her i vort lille land ville lade være med altid at puste os selv op.