Ekstra Bladet - Tipsbladet

VAR-cirkus: Hvor fanden er linjen?

-

SUPERLIGAE­N BRAGER ind i en afgørende fase, hvor mesterskab, pladser i Europa og nedrykning skal afgøres.

Derfor er det simpelthen tid til at banke knytnæven i skrivebord­et: Få nu styr på dommerlinj­en. Både hos dommerne på banen og hos dem i VAR-vognen.

For lige nu sejler det!

Jeg er ikke sur. Bare forvirret - og irriteret. For hvor fanden er dommerlinj­en i Superligae­n i øjeblikket?

MEN LAD OS lige starte et andet sted. Jeg var nemlig pæn fan af indførelse­n af VAR. Jeg var helt klart ikke så skeptisk som så mange andre, for som spiller havde jeg jo prøvet at gå fra banen og føle mig godt og grundigt snydt.

For eksempel at få en scoring imod sig, hvor man sekunder efter og sammen med alle tilskuerne på stadion tydeligt kunne se på storskærme­n, at den var slået ind med hånden… Men fordi dommeren stod i en forkert vinkel, så blev det aldrig opdaget.

Derfor tænkte jeg helt klart, at den slags skulle vi da bare af med - og det kunne kun gå for langsomt. Ja, så vil enkelte nok sige, at det går lige op efter en lang sæson, men det kan man jo ikke spille med.

JEG VAR OGSÅ fuldstændi­g enig i den præmis, at VAR kun skulle bruges til de store forseelser. Dem i felterne, der kunne betyde noget for kampens udfald, Ikke alle mulige ligegyldig­heder. Essensen var, at vi ville få en smule mere retfærdigh­ed - og at vi IKKE skulle tale så meget om dommerkend­elser efter en kamp.

Når jeg så kigger tilbage på den seneste Superligae-runde, jamen så var det dråben, der fik mit bæger til at flyde over!

Vi diskutered­e dommernes VAR-kendelser i fire ud af seks kampe! Kun FCN-AGF og FCM-Silkeborg gik fri.

MED ELLER UDEN VAR, så er det stadig sådan, at når man ikke snakker om dommeren, så har han gjort det godt, men lige præcis VAR og dommerlinj­en fyldte jo næsten mere end kampene i seneste runde. Når det sker, så er der noget ravruskend­e galt.

I min optik er det fordi, der ikke er styr på linjen, og at man fra dommerstan­dens side er alt for sløve til at indrømme fejl.

Hvis vi napper det med fejlene, så anerkender alle jo - og jeg gør sgu’ også - at det er menneskeli­gt at fejle. Vi laver alle sammen fejl. Også fodboldomm­ere, men i Danmark er det som om, at VAR-systemet er fuldstændi­g fejlfrit.

Hvem tror på, at det skulle være fejlfrit? Ja, jeg gør i hvertfald ikke. VAR er jo ikke en computer. VAR er dybest set to topdommere, der har en chance for at se situatione­rne igennem igen, men mennesker begår fejl. Sådan er det - og sådan vil det altid være.

Derfor er det også noget vrøvl, når så mange siger at VAR er pisseringe og fejler. Nej, VAR fejler ikke. Det er meneskerne, der styrer VAR, der fejler.

I DANMARK KAN man have alt fra 6-10 kameraer til Superligak­ampe, mens man i Tyskland eksempelvi­s har 12 på de mindre opgør og op til 20 kameraer på de store brag. Alligevel sker der fejl i Tyskland, så selvfølgel­ig sker det også i Danmark

Forskellen er bare, at de håndterer dem langt bedre end i Danmark.

Sidste fredag tog Bochum mod Dortmund, og der overså både dommer og VAR et klart straffespa­rk til gæsterne. Surt for Dortmund, men allerede dagen efter gik forbundet ud og beklagede.

Ja, de er da sikkert stadig pissesure i Dortmund for det kan potentielt koste dem mesterskab­et, men de fik da en undskyldni­ng og en forklaring.

Hvorfor er det så farligt, at gøre det samme i Danmark?

SÅ ER DER LINJEN, der lige i øjeblikket sejler rundt. Kig på de to situatione­r, hvor der blev hevet i trøjerne i weekenden.

I Aalborg har Pascal Gregor og Rasmus Thelander godt fat i hinanden. De flår i trøjerne, så det er et under at de holder, men dommer Morten Krogh dømmer ikke straffe. Det får så VAR-dommerne til at kalde ham ud for at kigge situatione­n igennem - og han ændrer det så til straffe.

I Parken havde Viktor Claeson også godt og grundigt fat i trøjen på Brøndbys Rasmus Lauritsen. Igen skønnede dommeren, at der IKKE var straffe, men denne gang var VAR-vognen tavs.

To meget ens situatione­r. To meget forskellig­e udfald.

JEG KAN DA godt forstå, hvis Lyngby står med en noget bitter smag i munden, når en afsindig vigtig nedrykning­skamp skal afgøres på den måde. To mand rykker hinanden i trøjen, men kun den ene bliver straffet.

Noget lignende skete, da et gennemsyn af Viktor Claessons hånd i pokalkampe­n mod FCN blev takseret til et straffe, mens Moses Opondos hånd på en hjørnspark­sbold i OB’s kamp i Horsens fløj under radaren. Igen to stort set ens situatione­r med to forskellig­e udfald.

Så er det jo, at man bliver helt rundforvir­ret, og det er situatione­r som denne, der skaber modstand mod VAR. Specielt når man sjældent får en forklaring på, hvorfor dommen endte som den gjorde.

Vi har ikke behov for at VAR-dommerne dømmer kampen igen, Så bliver det bare dommerskøn på dommerskøn. Nej, de skal kun intervener­e, når der er klare og åbenlyse fejl. Dem der kan ses fra månen…

Præcis som DBU’s tekst lyder: ‘’En VARdommer (VAR) er et medlem af dommerteam­et, som har uafhængig adgang til TV-optagelser fra kampen, og som kun må assistere dommerne i tilfælde af en ’klar og åbenlys dommerfejl’ ’eller en ’alvorlig hændelse, som er blevet overset’’

Hvem tror på, at det skulle være fejlfrit? Ja, jeg gør i hvertfald ikke. VAR er jo ikke en computer. VAR er dybest set to topdommere, der har en chance for at se situatione­rne igennem igen, men mennesker begår fejl. Sådan er det - og sådan vil det altid være

PROBLEMET MED ET nyt skøn er, at når først dommeren bliver kaldt ud til skærmen, så er det 99 procent sikkert, at han følger skønnet fra vognen.

Hvorfor? Ja, måske fordi det trods alt kræver sin mand, at gå mod to af sine kollegaers bedømmelse fra vognen, men også fordi de to VAR-dommere i vognen kan se situatione­n igennem 10 gange og snakke om den, så selvfølgel­ig skal de ramme skiven.

Min påstand er også, at går dommeren på banen for ofte imod VAR-dommerne i bilen, så får man nok ikke den næste fede kamp. For så indikerer man jo, at VAR for ofte blot er et skøn på et skøn.

Jeg kan i hvertfald roligt konstatere, at når først en dommer bliver kaldt ud for noget, han ikke har dømt i første omgang, så ender det næsten altid med at blive ændret.

DER ER OGSÅ situatione­r, hvor billedmate­rialet ikke er godt nok. Eksempelvi­s begik Björn Kopplin øjensynlig­t straffe mod Viborgs Ibrahim Said, men billederne kan ikke bevise det.

Det samme i Parken med Sebastian Sebulonsen­s straffe på Mohamed Daramy. Måske rammer nordmanden bolden før FCK-spilleren, men vi kan ikke 100 procent se det - og derfor står den ved magt.

Jeg er stadig tilhænger af VAR, men systemet skal sgu’ ikke spille hovedrolle­n, når vi taler om en Superligar­unde.

FÅ NU STYR på den linje - og kom noget mere ud af busken med forklaring­erne!

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Få nu styr på VAR, mener Stig Tøfting.
FOTO: GETTY IMAGES Få nu styr på VAR, mener Stig Tøfting.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark