OLEKSANDR ZINTJENKO
Født 15. december 1996 i Radomyshl, Ukraine
Pep Guardiolas tredje indkøb som Manchester Citymanager har udviklet sig fornemt som venstre back, men på det ukrainske landshold spiller Zintjenko altid på midtbanen – og gerne med et offensivt sigte. Men med en stor fodboldbegavelse og god teknik er han også i stand til begge dele, og som 23-årig udvikler han stadig en karriere, der ellers var ved at gå tidligt i stå.
For han var en del af Sjakhtar Donetsk-akademiet, da krigen i Donbass-regionen brød ud, så teenageren stod laenge uden klub, indtil russiske Ufa gav ham muligheden.
Han debuterede som 18-årig i marts 2015, og seks måneder senere debuterede han også på landsholdet, hvorefter han i maj 2016 blev den yngste målscorer i historien på det ukrainske landshold, da han kom på tavlen i en venskabskamp mod Rumaenien. Så det gik hurtigt for den unge Zintjenko, der også blev udtaget til EM i 2016 med spilletid som indhopper i de første par kampe, hvorefter Manchester City købte ham. Og selv om lejemålet med PSV i den første saeson ikke var nogen succes, har han siden fået paent med spilletid på City-mandskabet omend i en alternativ position.
Men på det ukrainske landshold kan han for alvor folde talenterne ud, mens han også fylder meget uden for banen med sin for en ukrainsk fodboldprofil anderledes udadvendte holdning og sit boblende humør. Således kunne han ikke lade vaere med at kysse sin sidelinjereporter-kaereste på direkte tv efter 5-0 sejren over Serbien, mens han ligeledes på live-tv fejrede EM-kvalifikationen mod Portugal ved at opfordre den ukrainske befolkning til ”at elske hele natten i begejstring.”