EN UDVIKLINGSLIGA SAELGER UD
Mens Superliga-klubberne nyder godt af en voksende samfundsøkonomi, en finansielt staerk tv-aftale og lidt dryp fra de millioner af euro og pund, der sjasker rundt i toppen af transfermarkedet, er afstanden til ligaerne foran Superligaen blevet betydeligt
Ijanuar fik 17-årige Victor Jensen debut for Ajax’ andethold i en udekamp mod Fortuna Sittard. I sidste uge forlaengede den danske teenager så Ajax-kontrakten indtil sommeren 2023, og rapporterne fra Holland går på, at den hollandske traditionsklub er saerdeles tilfreds med at have betalt over tre millioner euro for FC Københavns største talent, som man gjorde i sommeren 2017.
Mens Victor Jensen fik sine første minutter i naestbedste raekke og talte med Ajax om en kontraktforlaengelse, hentede en anden af Europas mest profilerede klubber RasenBallsport Leipzig naeste mand i københavnernes ungdomsafdeling, 16-årige Mads Bidstrup.
I FC Midtjylland nåede Rasmus Nissen Kristensen 62 Superliga-kampe før januarskiftet til Ajax, Alexander Sørloth spillede 19 kampe, før Crystal Palace potentielt gjorde ham til Superligaens klart største salg nogensinde, og uanset om de vinder guld eller ej, slipper Brøndby IF naeppe for udskiftninger på flere vitale positioner til sommer, hvor nøglespillere vil – og skal – til udlandet på markant større kontrakter, end man kan få i Superligaen.
HANDLER SOM I ET SOMMERVINDUE
FC Midtjylland og FC København førte an i transfervinduet i januar.
De jyske guldvindere i 2015 solgte i alt for omkring 125 millioner kroner, primaert fordelt på Alexander Sørloth, Rasmus Nissen Kristensen og Filip Novak.
Salget af Alexander Sørloth kan ende med at indbringe FC Midtjylland omkring 135 millioner kroner [se beskrivelsen af klausulerne i boksen om Alexander Sørloth på de naeste sider], Rasmus Nissen kan også relativt let ende med at give FC Midtjylland et nyt tocifret millionbeløb fra Ajax, og midtjydernes store januarsalg er samlet set blandt de største, en Superliga-klub nogensinde har haft i et enkelt transfervindue.
FC København var dog også godt med via et større salg af Benjamin Verbic til Dynamo Kijev, hvor den unge slovener ligesom i den danske hovedstad [bortset fra den aktuelle saeson, forstås] skal spille med om mesterskabet og adgangen til Champions League-gruppespillet. Dertil kommer de omkring to millioner euro, FC København får for 16-årige Mads Bidstrup, en lovende central midtbanespiller, som ligesom tilfaeldet er med Verbic og de to unge, føromtalte FC Midtjylland-spillere udløser flere millioner til FC København i tilfaelde af kontinuerlig spilletid og et fremtidigt salg.
Brøndby IF formåede at holde sammen på holdet, selvom Crystal Palace, traditionen tro, kom i sidste øjeblik og plagede om at købe Frederik Rønnow, angiveligt for et paent beløb i omegnen af 35 millioner kroner, efter en lang Palace-jagt på Getafes 31-årige målmand
Vicente Guaita, der såmaend endte 2. februar med en aftale om et sommerskifte og dermed sandsynligvis en anden fremtid klub for Rønnow end Hodgsons London-overlevere.
Der var forsøg på at hente en ekstra angriber, men med Teemu Pukki og Kamil Wilzcek samt Jan Kliment i truppen er guldkandidaten rustet frem til sommer, hvor Pukki har kontraktudløb og lejeaftalen med Kliment løber ud.
I jagten på at vende tilbage som fast top 6-hold strakte AaB transferbudgettet til det maksimale og betalte 4,5 millioner kroner for Kasper Kusk i FC København, og i FC Nordsjaelland, AC Horsens, Silkeborg IF og OB betalte man også små millionbeløb for de nye spillere i januar.
Frederik Tingager og Robert Skov var de to eneste større salg udenfor FC Midtjylland og FC København, mens Randers FC fik lidt penge for Perry Kitchen og Vladimir Rodic i endnu et aktivt transfervindue, der blev ekstra hektisk i de sidste dage efter fyringen af Ricardo Moniz og Michael Gravgaards opsigelse.
Som et kuriosum skal det naevnes, at Vejle Boldklub i 1. division solgte Dominic Vinicius og Wang Xin til kinesisk fodbold for over 30 millioner kroner – isaer salget af Vinicius til omtrent samme beløb som Benjamin Verbic var helt uhørt i den danske 1. division.
I Helsingør er historien aftalerne med Pascal Gregor og to nye brasilianere, der giver klubben større individuel kvalitet og lønsedler med større beløb, end man har vaeret vant til, mens AGF’s afståelse af Morten ”Duncan” Rasmussen til Pogon Stettin er markant og blev fulgt op med en kontrakt til Martin Pusic og en ny, mere åben ansvarsfordeling i AGF.
Viktor Fischer var den helt store handel ind i Superligaen, mens Robert Skovs skifte til FC København i stedet for til en udenlandsk klub vakte opsigt, ligesom FC Midtjyllands lejeaftale med Erik Sviatchenko giver Superligaen en stor profil tilbage, omend det sandsynligvis kun er i en enkelt halvsaeson.
Samlet set handlede Superliga-klubberne spillere for 237 millioner kroner med langt størstedelen af salgene til udlandet.
Det gør januar-transfervinduet til det største nogensinde i Superligaen, også større end januar 2008, hvor handelslysten i månederne før finanskrisen var helt i top.
Ganske påfaldende gør det også januartransfervinduet større end sommer-vinduerne fra 2009 til 2015, hvor de danske klubber plejer at handle betydeligt mere end i vinteren.
SUPERLIGAEN ER (BLEVET) EN UDVIKLINGSLIGA
FC København har et spillerbudget, der ikke har vaeret større, og FC Midtjylland og Brøndby IF bruger også store beløb på lønninger og afskrivninger på transfers.
Men selvom Superligaen er vokset i størrelse siden de hårde år efter finanskrisen fra 2009 til 2013, er man ved at vaere grundigt overhalet af ligaer og storklubber, man stadig sammenligner sig med i Europa.
I Schweiz gør FC Basel med dygtigt arbejde og adskillige Champions League-gruppespil i det seneste årti enhver økonomisk sammenligning med FC København til skamme, i Østrig har Red Bull Salzburg helt andre muskler trods Europas største Champions Leaguekompleks, og i Østeuropa har suveraene topklubber i flere mindre ligaer bevaeget sig op i samme størrelse som FC København med et helt andet skattetraek at tilbyde end den ellers udmaerkede danske forskerordning.
Belgisk fodbold, som inspirerede den nuvaerende Superliga-model og i mange år blev set som en målestok for danske klubber, er nu igen naermest større end deres hollandske naboer med budgetter i topklubberne, der er mindst dobbelt så store som FC Københavns.
Sammen med en større tv-aftale i Allsvenskan er det noget af forklaringen på, at FC København men også Brøndby IF og FC Midtjylland i højere grad end for fire-seks år siden henter spillere i Østeuropa og i FC Københavns tilfaelde i Sydeuropa og Sydamerika, efter man i mange år hentede isaer svenskere til landet.
”I de seneste fire til seks år er topklubberne i Belgien, Schweiz og Østrig nået op på at have budgetter, der mindst er dobbelt så store som budgettet i FC København. Og det smitter jo direkte af på de beløb, de klubber kan betale på transfermarkedet, når de konkurrerer med FC København om nye spillere,” siger Jesper Jørgensen, partner ved Deloitte.
”Der er kommet et betydeligt gab mellem FC København og toppen i Superligaen, og klubber i de førnaevnte lande. FC København og de øvrige topklubber i Superligaen nød godt af, at man tidligt fik moderniseret danske fodboldstadions og tidligt fik en stor tvaftale. Nu er de andre ligaer for alvor kommet efter det, mens der er graenser for, hvor meget mere, man kan vokse i et land med 5,7 millioner indbyggere. I forhold til Schweiz, Østrig og Belgien kan jeg også forestille mig, at der med et lavere skattetryk og flere store virksomheder findes flere meget rige personer, der har lyst til at smide de penge i en fodboldklub, der skal til for at følge med udviklingen,” siger Jesper Jørgensen.
”Noget af forklaringen på, at FC København handler ind i Sydamerika, og at man køber spillere fra Slovakiet, Serbien, Slovenien og Tjekkiet, er givetvis, at man ikke laengere har råd til de skandinaviske topspillere, man havde stor succes med på holdene med Linderoth, Allbäck og de andre i 2006, og succesholdet fra 2009 til 2011.”
”I budgetterne, på transfermarkedet og på banen bliver afstanden mellem Superligaen og ligaer og klubber foran Danmark stadigt større. Og selv hvis man når op på klubber som Basels niveau, er der lang vej. Se Celtic, der har et spillerbudget på størrelse med hele Superligaens budgetter til sammen. De blev i november tilintetgjort i Champions League af Paris Saint-Germain,” siger Jesper Jørgensen.
”Derfor giver det fin mening at tale om Superligaen som en udviklingsliga. Afstanden op til de mellemstore og store ligaer er blevet markant større, efter vi i Danmark nød godt af at komme tidligt i gang med store tv-aftaler og stadions.”
TV, TRANSFERS OG AMAZON
Hvad skal Cristiano Ronaldo til sommer? Kan Neymar virkelig finde på at skifte til Real Madrid allerede nu, og hvem skal Real, Manchester United, Manchester City, Bayern München og de italienske topklubber bruge penge på i en VM-sommer, hvor Eden Hazard ligner forhåndsfavoritten til at blive Florentino Pérez nyeste Galactico-signing?
”Man kan roligt gå ud fra, at der kommer til at ske ekstremt meget på transfermarkedet til sommer, hvor VM er med til at skubbe yderligere til markedet. Det kunne faktisk også vaere noget af grunden til, at nogle klubber handlede her i januar eller endda sidste sommer, fordi man kan forvente, at prisen bliver større til sommer,” siger Jesper Jørgensen med henvisning til handler som FC Barcelonas køb af Philippe Coutinho og Liverpools forhåndsaftale med RB Leipzig om Naby Keita.
De penge vil i nogen grad også sive ned til Superligaen, som et par procent af transferen i Neymar-handlen endte med at gøre her i januar via Dynamo Kijevs køb af Benjamin Verbic og de handler, den aftale udløste i Superligaen [se mere på side 19].
Forhandlingerne om den naeste danske tvaftale begynder ikke før naeste år, så også derfra vil der komme penge til nye, store Superliga-handler til sommer, mens spillere som Federico Santander, Paul Onuachu, Kian Hansen, Jens Martin Gammelby, Hany Mukhtar, Frederik Rønnow og Christian Nørgaard har evner og cv til at rykke til udlandet i millionhandler.
Premier League praesenterede tidligere på ugen salget af fem ud af syv tv-pakker i Storbritannien for perioden 2019-2022, der i modsaetning til i alle andre forhandlinger i Premier Leagues historie med en enkelt undtagelse er endt i store stigninger.
Prisen på rettigheder i resten af verden forventes til gengaeld at stige, så Premier League samlet set får en lille stigning i den enorme tv-aftale, man har i dag.
”For mig at se handler det i høj grad om, at Sky denne gang ikke var lige så bange for at miste rettighederne til selskaber som beINSPORTS, ESPN og BT, der tidligere har udfordret Skys dominans. Når Superliga-klubberne skal forhandle naeste tv-aftale, peger det i retning af, at man skal vaere tilfreds med en aftale, der stiger en smule som kompensation for inflationen, og hvor den store udfordring ellers er at fastholde et staerkt produkt,” siger Jesper Jørgensen.
”På et tidspunkt kommer de store techfirmaer som Google, Amazon og Facebook, der har vaeret inde over tv-forhandlingerne i Storbritannien men endnu ikke var klar til at bruge mange milliarder kroner på en af de helt store tv-pakker, fordi disse selskaber endnu ikke er gearet til at tjene penge på rettighederne. Det kommer på et tidspunkt, og det skal man vaere forberedt på i Storbritannien og på sigt også i Danmark. Her er det dog mindst lige så vigtigt, at man kommunikerer godt med fodboldfansene og gør et stykke arbejde for at fastholde interessen,” slutter Jesper Jørgensen.