DEN MISFORSTÅEDE HÅN AF TOTTENHAM
Vi, der bruger en del af vores tid på internettets sociale medier og har en interesse i fodbold, kender dem alle sammen. Facebook og Twitter er fyldt op med humoristiske fodboldprofiler, der tager pis på sporten og dens aktører i jagt på likes og retweets. Det er for eksempel dem, der har gjort Nicklas ”Lord” Bendtner til en langt større stjerne, end hans praestationer på banen berettiger til. Det er harmløst, og det er glemt i samme øjeblik, man scroller videre til naeste tweet eller Facebook-opdatering. Men profilerne tjener det formål, at de både afspejler og påvirker fodboldens diskurs.
Denne sommer er Tottenham et af de store mobbeofre. ”Who have Tottenham signed?” spørges der, og i et syv sekunder langt videoklip svarer sangeren Alicia Keys ”no one, no one, no ooooooone” fra sin sang af samme navn. John Travoltas Pulp Fiction-figur Vincent Vega kommer ind i et tomt lokale og kigger rundt; forvirret over fravaeret af de Tottenham-nyindkøb, han havde forventet at møde. Og en tekst fortaeller, at Mauricio Pochettino giver sine nye stjerner en rundvisning på Wembley, mens de tilhørende billeder viser manageren helt alene på det berømte stadion.
Det er sigende, at Tottenham hånes for ikke at have købt en eneste spiller denne sommer. De halvårlige transfervinduer er blevet fodboldens hovedbegivenheder, og der ofres lige så meget spalteplads og tv-tid på transfers som på de faktiske kampe på banen – hvis ikke mere. Deadline Day er årets travleste for netmedierne og traekker langt, langt flere besøgende og klik end selv en Champions Leagueeller en VM-finale.
Men man kan ikke vinde et transfervindue. Man kan derimod bruge et transfervindue til at forsøge at vinde fodboldkampe, og det med at sejre på banen var Tottenham allerede ret gode til i sidste saeson. Hvor er det, at Tottenham-holdet skal forbedres? Hugo Lloris er blandt Premier Leagues bedste keepere, midterforsvarerne Toby Alderweireld og Jan Vertonghen er bundsolide og kender hinanden ud og ind, og på backpositionerne er der masser af fart og angrebsvilje selv uden Kyle Walker. Victor Wanyama og Mousa Dembélé giver dynamik på midtbanen, Christian Eriksen skaber chance efter chance, og mange af dem sparker Dele Alli ind, når tidens mest spaendende unge englaender tager et af sine utallige løb ind i feltet. Og helt i front har Premier Leagues bedste angriber Harry Kane scoret 75 ligamål i løbet af de seneste tre saesoner.
Så kan man diskutere, om Tottenham kunne styrke bredden, men klubben har ikke samme økonomiske muskler som nogle af de engelske konkurrenter eller de bedste klubber på kontinentet. Desuden er der en høj risiko for, at nye spillere ikke slår til. Tottenham oplevede det selv sidste sommer, da London-klubben lod sig friste af et par gode EM-praestationer af Moussa Sissoko og gjorde ham til sit dyreste indkøb nogensinde, og da Vincent Janssen blev endnu et bevis på, at bare fordi man kan lave mål i AEresdivisionen, betyder det ikke, at man også kan i Premier League. Tottenhams mådehold er en kaerkommen modvaegt til denne sommers vindue, hvor priserne endnu engang har fået et løft, og hvor de kan stige endnu mere, hvis Neymar tager til Paris og Kylian Mbappé til Madrid. I denne uge besøgte Tottenham-formand Daniel Levy Nasdaq i New York, hvor han fortalte om klubbens transferstrategi.
”Vi har pligt til at drive klubben ordentligt. Noget af den aktivitet, der foregår i øjeblikket, er umulig at holde baeredygtig. Når man bruger 200 millioner pund mere, end man tjener, indhenter det en i sidste ende. Og det kan man ikke blive ved med at gøre,” argumenterede Levy.
I sidste ende betyder klubbernes forbrug, at de skal tjene flere penge, og det gør de ved hjaelp af dyrere billetter, dyrere merchandise og dyrere tv-pakker. Og så ender regningen hos fansene. Dem, der sidder foran deres computerskaerme og griner af Tottenham.