HØJERS VEJ UD AF SKYGGEN
Han har altid vaeret Lars Højers søn og har levet med sammenligningerne og ord om, at han kun fik en plads i KB på grund af sin far. Men så kom han på U/18-landsholdet, og så begyndte han at traene med FCK, og selv om det aldrig blev til debut, kaempede han videre på et lavere niveau, mens han hele tiden blev bedre. Og i efteråret fik han så opfyldt den første store ambition, da han fik debut i Superligaen, så nu er han klar til mere, hvis ikke lige det var for det aergerlige ryk i baglåret, der har gjort en sjaeldent hård vinterferie taet på spildt. Sådan ser den 22-årige Lyngby-back Casper Højer Nielsen nu ikke på det, for han har fået sendt et signal og ser frem til at tage flere skridt ud af skyggen fra ham den fantastiske frisparksskytte fra fortidens FCK.
Nogle gange er fodboldverdenen bare hård og urimelig. Det er mandag, og Lyngby-spillerne har hygget sig med noget småspil ovre på kunstgraesset efter en 5-2 sejr over HIK i årets første traeningskamp, og nu bliver der snakket over en gang lasagne oppe i cafeteriet på 2. sal, mens kantinedamen bekymret spørger ind til det enorme saebeøje, midtbanemanden Jesper Christjansen fik af en vildfaren albue i opgøret. Men han er ok, han skulle bare ikke heade til bolden i dag, mens det til gengaeld ser lidt vaerre ud for den unge back Casper Højer Nielsen, der ikke har vaeret med på traeningsbanen.
For efter indskiftningen i lørdags for Michael Lumb, det normale førstevalg i forsvarets venstreside, maerkede han et ryk i baglåret, og selv om han har ligget med is på hele weekenden og vaeret til behandling nu her i formiddag, er svaret kort, da han kommer haltende ind til resten af holdet, og David Nielsen spørger om, hvordan det går. ”Skidt,” siger han bare, og det er aergerligt, for mens de andre har holdt mere eller mindre ferie, fik han et program med hjem af den fysiske traener, der kunne hjaelpe ham til at stå så staerkt som muligt i forårssaesonen. Og det virkede.
Lyngby startede alternativt med at tage direkte på traeningslejr i den spanske sol, så der med det samme blev taendt for humøret og sammenholdet igen ovenpå et fantastisk efterår, hvor oprykkeren placerede sig på en femteplads med potentiel adgang til slutspillet om mesterskabet, men der blev selvfølgelig også traenet og testet.
”Mit mål har hele tiden vaeret at spille fra start. I første halvdel af saesonen blev det til fem kampe, som på en eller anden måde var godkendt, for jeg vidste jo godt efter samtaler med David og folk i staben, at det ville blive en periode, hvor der blev satset på de rutinerede kraefter, der havde prøvet at spille Superliga før. Det gav jo god mening, og de, der har spillet, har også gjort det rigtig godt, så jeg har spillet det, jeg havde forventet,” siger Casper Højer Nielsen med tre kampe fra start og to som indskiftet i efteråret.
”Men det er klart, at nu hvor jeg har prøvet at spille og har følt, at jeg har vist, at jeg godt kan vaere med, så får man en ambition om at starte inde. Så jeg traenede 13-14 gange i løbet af ferien for at komme så staerkt tilbage som muligt, og jeg blev nummer fire i biptesten og vandt sprint-testen over 30 meter. Det var faktisk lidt overraskende, at jeg var den hurtigste i truppen, men det viste bare, at jeg ikke var tilfreds med at sidde på baenken, og at jeg vil mere. Jeg vil spille i Lyngby og tage dem videre til det naeste skridt, så jeg kan blive en profil i Superligaen og komme videre derfra.”
”For at kunne sige det, er det første, man skal gøre at komme tilbage i en god forfatning, og det gjorde jeg også, så det er et lidt aergerligt tidspunkt at blive skadet. Men det er der ikke noget at gøre ved. Man er ikke altid lige heldig, og det har i hvert fald sendt et signal til traenerne og de andre i truppen, og det er jeg glad for. Så det betyder ikke noget, at jeg måske er ude i nogle uger. Alt er jo ikke glemt efter det,” siger venstrebacken her knap fire uger før en forårspremiere i Farum mod FC Nordsjaelland, som det bliver svaert at nå.
Men han virker nu ikke så nedtrykt endda. Han har bevist noget for sig selv i løbet af vinterpausen, og det har bestyrket ham i troen på, at det her kun er starten. Og så har han i øvrigt også vaeret vant til at kaempe for tingene. Anderledes kan det ikke vaere, når man er søn af Lars Højer Nielsen, FCK-legenden med de vilde frispark, der er gået i arv til sønnen, selv om han sparker med venstre ben og gør det på sin egen måde. For han sparker rent og kraftfuldt, mens Lars Højer kunne bruge en yderside, der fik bolden til at slå uberegneligt i luften.
EN RIGTIG KØBENHAVNERDRENG
Egentlig skulle Lyngby have haft straffespark der i det femte minut, da FCK-stopperen Erik Johansson trådte Mikkel Rygaard over foden inde i feltet, men dommeren så det lige udenfor, og så blev det i stedet til et frispark på kanten. Den lå lidt til højre for midten og derfor fint til den normale skytte, der selv lige var blevet faeldet, men selv om dengang 21-årige Casper Højer Nielsen kun spillede sin femte kamp i Superligaen, følte han, at det var hans spark.
Oppe på tribunen sad hans far med et ben i hver lejr, for som chefscout for FCK håbede han selvfølgelig på en sejr til gaesterne, men på den anden side ville han også gerne se sin søn hamre det frispark i kassen, og så kunne FCK måske vinde kampen med 2-1 i stedet for.
Sådan taenkte han, mens hans søn lagde bolden til rette. Tilløbet var kort, men traeffet på bolden var hårdt og naesten perfekt. For den gik ikke i den lige linje, der havde sendt den inden for stolpen uden en chance for Robin Olsen. I stedet nåede den at braekke en lille smule, så den passerede snert forbi opstanderen.
”Jeg tror lige, at jeg havde vundet den der konkurrence i Onside sammen med Silkeborgs Emil Scheel om at vaere den, der sparker hårdest i Superligaen [141 km/t], og bolden lå lige på kanten af feltet, så jeg taenkte bare, at hvis jeg sparker alt, hvad jeg kan, så kan han sgu ikke nå den. Så jeg sparkede i keeperens side, og han nåede slet ikke at reagere derinde, men den var desvaerre lige lidt for langt til venstre. Så i stedet for at alle kunne huske det, så blev det bare ”nå, det er lige meget, han scorede ikke.” Det var også den følelse, jeg havde, men det kunne da have vaeret fedt, hvis jeg havde sparket den ind,” siger Casper Højer med et smil og en underdrivelse.
For det havde vaeret mere end fedt at komme på måltavlen mod FC København. Det havde nemlig vaeret endnu et kvalitetsbevis til alle dem, der havde tvivlet på hans evner og hans talent, for dem har der vaeret mange af op gennem karrieren, der begyndte på et superhold i Skjold og fortsatte i KB, da han var 13.
”Det er svaert at saette ord på. Jeg har aldrig rigtig vaeret det største talent. Jeg har altid vaeret god og altid spillet på de bedste hold, men det er ikke, fordi jeg nogen sinde har vaeret sådan en, hvor man taenkte ”wow.” Det har mere vaeret ”ja, han er da meget god, men det er ikke...” Så det har altid bare vaeret mig selv, der har skullet tro på mig selv og vaeret det mere seriøs end andre, fordi jeg måske ikke har haft det åbenlyse talent, men mere har knoklet på.”
”Det har så gjort, at jeg nu for eksempel kan mange ting med bolden i forhold til, hvad andre backer kan. Jeg er blevet hurtig, jeg er blevet fysisk staerk. Alle de ting der, det er jo ikke ting, som jeg altid har haft.”
”Jeg tror også, at det er den opdragelse, jeg har fået. Vores assistenttraener Thomas [Nørgaard] plejer altid at sige, at jeg er en rigtig fodboldspiller, også på attituden, en rigtig københavnerdreng. Jeg skal aldrig tabe, og jeg bøjer ikke nakken for nogen. Der er ikke nogen, der skal prøve at traede på mig, sådan er jeg bare ikke som person. Det er derfor, jeg siger, at jeg gerne vil vaere den bedste, og det er også derfor, jeg bliver ved med at udvikle mig og bliver god.”
”Og så skal der nok vaere nogen, der laeser det her og taenker ”ja ja, han bliver sgu ikke til noget.” Det har jeg det fint med, at folk taenker. Jeg har levet med det hele mit liv, så det påvirker mig ikke rigtig.”
”Da jeg kom ind til FCK, var der en, der altid sagde, at jeg kun spillede der, fordi min far var der. Det var der faktisk flere, der sagde. Og så kan jeg huske, at jeg fik den sygeste til-
fredsstillelse, da jeg for alvor begyndte at rykke mig og blev udtaget til U/18-landsholdet. ”Nå, er min far også en del af landsholdet?,” sagde jeg bare, og det var så fedt. For lige pludselig var det noget, der ikke havde med ham at gøre. Ikke fordi han nogen sinde har haft noget at gøre med det inde i FCK, men det var lidt svaert at sige. Men da så Per Andersen udtog mig til landsholdet, der var jeg fanme glad,” fortaeller Casper Højer, der står noteret for 15 U-landskampe og fire mål.
NUMMER 33 PÅ BAENKEN
Den første fik han dengang i oktober 2011, da han var en måned fra sin 17 års fødselsdag, og i de naeste halvandet år kom han taettere og taettere på førsteholdet i FCK.
”Jeg var ikke officielt en del af truppen, men der var nogle laengere perioder, hvor jeg stort set traenede med hver dag. Jeg var også med til guldfesten i 2013. Jeg følte jo ikke, at jeg havde vaeret en del af det, men det var meget sjovt at prøve, jeg har jo altid selv stået der og kigget på dem, når de havde vundet guld.”
”Jeg har siddet på baenken måske tre gange, og jeg skulle have vaeret inde i en pokalkamp i Fredericia, men så blev Vetokele skadet, og så kom Nicolai Jørgensen ind i stedet for. Og så har jeg siddet på baenken mod Esbjerg på deres stadion, hvor Pierre Bengtsson faktisk var skadet, men så spillede Thomas Delaney venstre back. Jeg har også vaeret i truppen til et par Europa League-kampe, både i Stuttgart og i Bukarest, men der sad jeg ikke med på baenken. Jeg var med nede og traene med på banen, før kampen startede, og så blev jeg sorteret fra sammen med målmanden Jakob Busk, der spiller i Berlin nu.”
”Jeg havde nummer 33, og jeg gemte nogle af de trøjer, der blev lavet, for jeg skulle jo
t have en trøje, hvis jeg lige pludselig skulle i spil. Nu har jeg givet dem vaek, men jeg har stadig en enkelt af dem. Nummer 33 med Højer på ryggen. Det havde vaeret meget sjovt, hvis jeg havde spillet i den, men jeg tror ikke, at FCK taenkte, at jeg kunne det på det tidspunkt. Jeg var også kun 18 år og slet ikke i naerheden af at vaere så god, som jeg er nu, hverken fysisk eller med bolden.”
”Min far sagde altid til mig med et smil på laeben, at det var godt, at jeg ikke nåede at få debut for FCK, for det havde jeg ikke vaeret klar til,” siger Casper Højer, der i saesonen 13/14 kom på lån i Brønshøj og derefter skiftede fast til Lyngby i den naestbedste raekke. Men han tog ikke et knaek i selvtilliden med sig.
”Nej, det rørte mig overhovedet ikke. Da jeg blev lejet ud til Brønshøj, var der mange, der taenkte ”nå, skal du derud og spille i 1. division,” og ja, jeg ville da gerne have spillet i Superligaen, men så nemt er det bare ikke. Jeg kan se nogen af de gode spillere fra min årgang, de spiller også i 1. division eller 2. division nu, selv om de nok havde sat naesen op efter mere, men man skal bevise sig først.”
”Og det var ikke fordi, jeg var fantastisk i 1. division, men jeg havde den her aergerrighed, der gjorde, at jeg kunne tage det naeste skridt, og det bedste, der kunne ske for mig, var, at jeg kom herud til Lyngby med David som traener, der tror på mig, og en rigtig god stab omkring ham. Jeg kunne ikke forestille mig, at der var noget bedre end den sammensaetning af spillertrup og stab, som vi har herude. Der er noget helt specielt. Jeg kan ikke forestille mig at vaere et bedre sted lige nu,” siger Casper Højer, der også nåede at gøre opmaerksom på sig selv inden Lyngby rykkede i Superligaen.
DET SYGESTE FRISPARK
Det var pokalrunden, før de store hold trådte ind. Det var en våd septemberaften i 2015, og der var kun 889 tilskuere på plads i Lyngby for at se kampen mellem det lokale 1. divisionshold og de umiddelbare favoritter fra Esbjerg, men alligevel røg de to tv-kommentatorer helt op på den store klinge, da kampen blev afgjort til sidst.
Den unge back med nummer 17 på ryggen viste med en håndbevaegelse medspilleren Surprise, at han godt kunne søge ind mod feltet, for her blev der ikke nogen et-to. Godt nok lå bolden ude i frimaerket, men vinden var god, og det samme var fornemmelsen for at kunne overraske Superliga-spillerne. Så det gjorde han med et langtrukkent kommentatorbrøl på alle vokalerne i hans navn til følge, før Daniel Ortved og Peter Graulund forsøgte at beskrive den smukke afgørelse.
”Casper Højer Nielsen banker sit første seniormål i kassen, og fem minutter før tid er vi ufattelig taet på en kaempe pokalsensation. De undertallige Lyngby-spillere er i ekstase.”
”Det er også fuldstaendig vanvittigt sparket, jo. Tager frisparket og fyrer den direkte. I stedet for at chippe den ind prøver han den lange direkte over i hjørnet. Det er det sygeste frispark.”
”Det er fuldstaendig vanvittigt af Casper Højer, og hele det nordlige København står op og klapper og taenker tilbage på farmand Lars Højer, der klaskede den ind efter behag fra afstande af den her slags. Nu har han gjort det selv, 20-årige Casper Højer, på et ubegribeligt og vigtigt tidspunkt,” lød det på højeste lydstyrke.
Det er 16 måneder siden, og der er sket meget siden da. Godt nok røg Lyngby ud i den naeste runde af pokalen mod AaB, men sejren over Esbjerg gav et rygstød, både til David Nielsens Lyngby og til backen, der sparkede frisparket direkte i mål. Det var første gang, at han for alvor gjorde opmaerksom på sig selv, og selv om hans far selvfølgelig blev draget ind i ligningen med det samme, så gjorde han det for egen kraft og med egne kvaliteter.
”Det var en vild følelse. Jeg har lavet mange frisparksmål før, men jeg har aldrig lavet et på seniorniveau, så det var selvfølgelig specielt, også fordi vi havde fået et rødt kort, og vi spillede mod et Superliga-hold, mens vi selv dengang lå i 1. division, så der var en masse ting, der gik op i en højere enhed,” fortaeller Casper Højer.
”Her i weekenden så jeg det mål, som Rooney scorede, og jeg sad bare og taenkte, hvor jeg havde set det før, og så sagde jeg til min ven, jeg sad og så det med: ”Det minder sgu da om det mål, jeg scorede mod Esbjerg.” Det er lidt vildt at taenke på.”
”Så vi gik videre i pokalen og fik en kamp mere mod AaB, og det er jo det, der betyder allermest, når man spiller i 1. division. At man kan få de kampe mod Superliga-holdene, så
man kan vise, at man er god nok på det niveau. Og både mod Esbjerg og AaB følte jeg virkelig, at jeg fik vist, at jeg havde niveauet til at vaere med deroppe.”
”Så kan jeg huske, at min far bare sagde: ”De spiller kun på 50 procent af, hvad de egentlig kan i pokalen.” Det er bare sådan, han siger sine ting. Han snakker mig altid ned. Jeg skal aldrig nogen sinde vaere for tilfreds. Det har måske også vaeret et af mine største problemer at jeg, når det er gået godt, lidt for hurtigt bliver tilfreds. Så taenker jeg, at jeg godt lige kan tage en slapper uden egentlig rigtig at gøre det, men det er der oppe i hovedet, og så tror jeg da, at det er godt, at jeg har haft ham til at saette mig på plads.”
”Når vi har snakket i telefon, efter jeg har spillet og er blevet halvt uvenner, så siger min kaereste altid: ”Hvorfor gider I overhovedet at snakke sammen. Lad dog vaere med at ringe til ham for at høre, hvad han synes, når I nu alligevel bliver uvenner.” Men sådan har det altid vaeret,” siger Casper Højer.
Men der er nu ingen tvivl om, at faderen med den flotte fortid og de mange frisparksmål for FC København er stolt af sin søn.
”Jeg synes jo, det er fantastisk, at han har fået sin debut i Superligaen. Det er det, der altid har vaeret hans drøm, og det har jeg selvfølgelig forsøgt at hjaelpe ham med. Vi har haft fodbolden som en faelles interesse naermest siden, han kunne gå. Fodbold har betydet ekstremt meget for ham, og han har rigtig gerne villet det. Men det har aldrig nogen sinde bare givet sig selv.”
”Han har skullet kaempe i mange år, og han er også startet mere ude end mange andre, der ender op som Superliga-spiller. Men det er jo ikke nogen dårlig egenskab, at man aldrig nogensinde har fået noget foraeret. At man har skullet kaempe hårdt for bare at tage små skridt og haenge på. Og der er stadig lang vej, før han har etableret sig. Han er kun lige startet,” siger Lars Højer Nielsen.
EN STOR DAG I RANDERS
Det har den gamle frisparkskonge selvfølgelig ret i, men der er heller ikke nogen tvivl om, at hans søn vil mere, for han flytter sig hele tiden og får hele tiden opfyldt ambitioner, som for eksempel den 9. september sidste år i Randers, da Lyngby var nede med 2-0 og Casper Højer blev skiftet ind til Superligadebut i de sidste 10 minutter.
”Vi tabte kampen, så det var ikke så fedt, men når man hele sit liv har drømt om at spille Superliga, så var det selvfølgelig specielt. Der var stadig noget inden i mig, der sagde, at nu fik du det fanme opfyldt. Så jeg skal ikke laegge skjul på, at jeg da var glad indeni, for det var det, jeg havde arbejdet på hele mit liv.”
”Det var et af de første delmål, jeg havde sat mig, og så kunne jeg jo pege fingre af alle de folk, der altid har sagt, at jeg ikke kunne gøre det ene eller det andet, for det havde de vist ikke helt ret i. Så det var et indre mål, jeg var glad for at opfylde,” siger backen, der så siden i den mere kuriøse men ikke uvaesentlige afdeling altså fik målt sit spark til at vaere det hårdeste i Superligaen og senest overraskende vandt årets første sprinttest i Lyngby.
Og så var der jo også kampen mod FCK, som Lyngby godt nok tabte 1-0, men som de havde fortjent mindst et point i, og hvor den unge Højer på venstrebacken gjorde det godt mod Rasmus Falk og Peter Ankersen.
”Det er da den bedste højreside, der måske er i dansk fodbold, men som jeg husker kampen, så havde vi faktisk alle sammen godt fat i vores modstander. Jeg følte mig i hvert fald ikke overmatchet, og lige praecis den kamp, måske den ene ud af 20, der synes jeg faktisk, at vi var bedre end dem.”
Så selv om folk før ikke var saerlig imponeret af talentet, og selv om der blev snakket om Lars Højers søn, så er han ved at bevaege sig ud af den skygge, som en profileret far altid vil kaste.
”Lige meget hvor god jeg bliver, så kommer det aldrig til at gå helt vaek. Jeg har skullet høre på det hele mit liv, og jeg tør slet ikke taenke på, hvordan det er for dem, der har haft en far, der har vaeret endnu bedre og så lige pludselig skulle spille sig ud af den skygge. Men jeg har det fint med det. Jeg kan godt lide min far, og jeg er stolt af de ting, han har gjort, men det er mange år siden, og jeg har hørt alle historierne. Nu taenker jeg for det meste bare på mig selv og min egen karriere,” siger Casper Højer. +