”SELV OM JEG IKKE REGNER MED AT SPILLE, VIL JEG STADIG VISE, JEG ER BEDST”
Brøndbys nye målmand Adam Larsen Kwarasey er vant til at vinde. Han gjorde det i Strømsgodset, han gjorde det i Portland Timbers, og han gjorde det i Rosenborg, og han skifter kun til klubber, hvor der er mulighed for at vinde trofaeer. Men han er også va
Egentlig skulle Adam Larsen Kwarasey slet ikke have vaeret i Brøndby allerede nu. Egentlig skulle den 29-årige norsk-ghanesiske målmand have vaeret med Ghana til Africa Cup of Nations, en turnering han har deltaget i to gange tidligere, ligesom han også har en VM-slutrunde i bagagen, men en skade tvang ham til at melde afbud til turneringen.
Så mens landsholdskammeraterne har spillet sig videre til AFCON-kvartfinalerne, er Adam Kwarasey i stedet begyndt traeningen i Brøndby, som han skiftede til den 9. januar. Han er glad for sin nye klub, men han ville nu gerne have vaeret med i Gabon.
”Det er aergerligt. Jeg ville ønske, jeg kunne vaere der, men jeg havde problemer med ryggen i begyndelsen af traeningssamlingen, og før de skulle aflevere de endelige lister, meldte jeg fra, og de kaldte en ny mand ind. Det var bedre for mig at komme hjem og blive frisk, men det er altid morsomt at deltage i internationale turneringer,” siger keeperen, der følger Ghanas deltagelse så godt som muligt og også har kontakt med nogle af spillerne.
”Jeg snakker med mange af dem; på Snapchat, WhatsApp og lidt forskelligt. Jeg har mange gode venner, så jeg følger selvfølgelig med.
Rygproblemerne er han godt på vej til at komme sig over, da Tipsbladet møder ham mandag eftermiddag.
”Det går fremad. Det var min første dag på banen i dag, og det føltes godt. Ryggen har det godt, men jeg skal tage det trin for trin; ikke kaste mig ud i noget.”
Noget nyt har han kastet sig ud i, nemlig livet som Brøndby-spiller. Klubben på Københavns vestegn er en den fjerde i seniorkarrieren efter ophold i Strømsgodset, Portland Timbers og Rosenborg, og nu gaelder det så en ny klub og en ny liga.
”Jeg er oprindeligt fra Oslo, fra Vålerenga, og jeg har fået indtryk af, at det her er den samme type klub; en arbejderklub med samme lidenskabelige supportere. Klubben betyder meget for mange mennesker, og det trigger mig. Det var anderledes, end de andre tilbud, jeg havde, og så var det en liga, som jeg ikke har vaeret i tidligere,” siger Adam Kwarasey.
Målmanden er ikke kun norsk-ghanesisk. Faktisk er han halvt ghanesisk, kvart norsk og kvart dansk, for hans morfar var oprindeligt fra landsbyen Tvede ikke så langt fra Randers Fjord, men familierelationen er nu ikke grunden til, at han er endt i Superligaen.
”Min morfar boede mange år i Norge og døde for nogle år siden. Så det betød ikke så meget, men jeg tror, han ville have syntes, det var vaeldigt morsomt, hvis han havde levet. Men det var ikke derfor, jeg skrev under med Brøndby,” siger Adam Kwarasey, der heller ikke har det store kendskab til København.
”Nej, ikke andet end at jeg har besøgt byen med min kaereste og søn. Og så på nogle ture med min mor, da jeg var yngre. Andre minder har jeg egentlig ikke. Jeg kender selvfølgelig Tivoli og Havfruen, men jeg har endnu ikke helt oversigt over byen,” griner han.
Til gengaeld kender han Brøndby, for det er en klub, han har forholdt sig til i hele sit fodboldliv.
”Det er vel en af fem klubber i Skandinavien, som alle kender til. Alle i Norge kender Brøndby og FC København, de fleste i Danmark kender Rosenborg, og så er der nogle klubber i Sverige. Det af en af de klubber, som man kigger efter, når man ser på ligatabellen i Danmark. Selv inden skiftet til Brøndby var aktuelt, noterede jeg, hvor klubben lå.”
”Også i Norge er det en storklub, og man har lagt maerke til, den har vaeret nede, men i denne saeson er det gået godt, og Brøndby er tilbage. Så det er en klub, som jeg har kendt til lige så laenge, som jeg har fulgt fodbold. Jeg ved, det er en af de klubber i Skandinavien med de bedste fans og størst tryk på stadion. Jeg har tidligere vaeret i klubber med rigtig god support, og det er altid morsomt at have gode fans. Det giver stolthed.”
Og Brøndbys nye spiller får rig mulighed for at opleve en helt saerlig stemning tidligt, for i forårets første runde mødes Superligaens nummer ét og to, FC København og Brøndby i Parken.
”Jeg har hørt, at der er meget politi, og at det går hårdt for sig både på og uden for banen. Det kan jeg godt lide. Altså ikke at der er ballade, men at det smaelder lidt inde på banen, synes jeg egentlig bare er sjovt. Det trigger mig, og jeg glaeder mig til at opleve stemningen,” siger Adam Kwarasey.
STOLPE, STOLPE, MESTERSKAB
Det er ikke første gang, Adam Larsen Kwarasey spiller i en klub, hvor fansene fylder meget. I december 2014 lavede han en aftale med MLS-klubben Portland Timbers på USA’s vestkyst, taet på graensen til Canada, og Timbers er lidt af en kultklub i MLS. Fangruppen Timbers Army er blandt de bedste og mest opfindsomme i MLS, og der er altid fyldt på hjemmebanen Providence Park med plads til 21.144 tilskuere. Og det er ingen overdrivelse. Siden Portland Timbers blev et MLS-hold i 2011, har der vaeret udsolgt til samtlige hjemmekampe i ligaen – 102 kampe i traek.
”Jeg glaedede mig altid til at spille der. Nogle mødte op flere dage i forvejen og sov i telt foran supportersektionen, for det var unummererede pladser og de, der kom først ind, stod taettest på banen. Der var en enorm interesse, og der var fantastisk stemning. Man skal op i en større liga i Europa for at matche den,” siger Adam Kwarasey, der også stiftede bekendtskab med klubbens maskot Timber Joey. Hver gang Portland Timbers scorer, skaerer Timber Joey med en motorsav en skive af en stor traestamme bag mål, og skiven får målscoreren. Og Adam Kwarasey fik også, når han holdt sit bur rent, men han tager dog ikke tømmer med til København.
”De ligger i så fald stadig i Portland. Jeg tog ikke nogen af dem med,” siger han smilende om en af fodboldens mere saerpraegede traditioner.
Allerede i en begivenhedsrig første saeson i MLS fik Adam Kwarasey samlet en del trae sammen. I 11 ud af 34 grundspilskampe lukkede han ingen mål ind, og Portland Timbers klarede sig så godt, at holdet gik videre til slutspillet. Her var der drama fra første fløjt. Timbers lagde ud med at spille 2-2 med Sporting Kansas City, og kampen gik i straffesparkskonkurrence. Det tog så lang tid at finde en vinder, at Adam Kwarasey endte med at skulle sparke.
”Jeg har nok sparket nogle straffespark i de
tidlige runder af pokalturneringen, men det var det vigtigste og det største, og der stod meget på spil for klubben, også økonomisk. Så der var pres på, men det taenkte jeg ikke så meget på, da jeg skulle sparke. Jeg er normalt ganske rolig, så det gik fint. Jeg sparkede med kraft. Det skulle vaere så hårdt, at uanset, om han tog den, ville den gå ind. Jeg taenkte, at jeg ville skyde ham ind i målet,” siger Kwarasey, der tyrede bolden forbi 22-årige Jon Kempin og fulgte op med at redde et forsøg fra keeperkollegaen. Så var Timbers videre efter en straffesparkskonkurrence, hvor Kansas ellers to gange havde muligheden for at afgøre det, men begge gange ramte stolpen – ved et af forsøgene ramte bolden endda indersiden af begge opstandere.
”Stang, stang, ud. Det var et maerkeligt. Så selv om det bare var ottendedelsfinalen, taenkte vi, at det var året, vi skulle vinde, når vi var så heldige,” siger Adam Kwarasey.
Og sådan gik det. Efter den utrolige straffesparkskonkurrence mod Kansas fulgte Portland op med at slå Vancouver og Dallas på mere sikker vis, inden Columbus Crew blev besejret 2-1 i finalen. Portland Timbers med Adam Kwarasey i målet var amerikansk mester.
”Det var ikke kun det at vinde finalen og løfte trofaeet, der var morsomt; det var hele rejsen. Vi havde buskørsel gennem byen og parade. Det er noget, man drømmer om, når man er yngre. Det kommer jeg til at huske altid, og når jeg taenker på det, får jeg kuldegysninger, for det var en stor oplevelse.”
HJEM TIL GULD
Anden saeson gik ikke lige så godt. De forsvarende mestres resultater var svingende, og Adam Kwarasey blev skadet i fingeren og var ude et par måneder. Samtidig var der langt hjem til Norge. I juni 2014 var Kwarasey og hans kaereste Malin blevet foraeldre til Elijah, og med et lille barn var det en speciel oplevelse nogle måneder senere at flytte 7500 kilometer fra Drammen i det sydøstlige Norge til Portland, Oregon, helt oppe i USA’s nordvestligste hjørne.
”Da vi kom derover, maerkede vi, at der var jävla langt til familien og alle, vi kendte derhjemme. Og dem har man brug for, når man er en ung familie. Man har brug for at have familien taet på sig, når man har lige har fået børn, for de kommer ikke med brugsanvisninger. Det er hårdt.”
”De kom på besøg, men det tog en hel dag at rejse derover, og der er ni timers tidsforskel, så det var tilmed svaert at holde kontakt via telefonen,” siger Adam Kwarasey, hvis kaereste tit måtte vaere alene flere dage. For ikke nok med, at der fra Portland er langt til Drammen; der er også langt til mange af de andre klubber i MLS. Rejsen til Orlando City Stadium nede i Florida er for eksempel på 4000 kilometer.
”Vi kunne bruge fire dage, hvis vi skulle spille en kamp på østkysten. Spiller man lørdag, rejser man torsdag morgen og er fremme torsdag aften. Så traener man fredag, spiller kamp lørdag, og så rejser man hjem søndag morgen. Og hvis man skal spille udekamp igen om onsdagen, bliver man ude, og så er man først hjemme torsdag. Så er man vaek en uge for at spille ligakampe. Det kan vaere hårdt for en nybagt mor i et helt andet land, når hun ikke kender så mange. Det er jo arbejde, og sådan er det at vaere professionel. Jeg kunne også godt lide det, men der er også andre ting, der er vigtige. Vi trivedes, og vi kunne godt lide at bo i byen, men det passede os godt at rejse tilbage.”
Så i sommer flyttede Adam Larsen Kwarasey og familien hjem til Norge. Han havde et økonomisk attraktivt tilbud fra Tiburones Rojos de Veracruz i Mexico, men han valgte i stedet den hjemlige liga, hvor Rosenborg stod klar med en plads i truppen. Storklubben var på vej mod mesterskabet, og der var en ledig plads i målet, fordi førstevalget André Hansen havde fået en skade i foden og var ude i over to måneder. Selv var Adam Kwarasey kommet sig over sine problemer med fingeren, så han overtog pladsen på et hold, der endte med at vinde både mesterskabet og pokalturneringen. Det betyder, at Kwarasey har vundet guld i alle de tre klubber, han indtil nu har optrådt for, Strømsgodset, Portland Timbers og Rosenborg.
”Noget af det vigtigste for mig, når jeg spiller fodbold, er at have mulighed for at vinde noget. Det er fedt at tjene penge på en hobby, som de fleste af os elsker at udføre, men jeg har altid vaeret optaget af endnu mere. De gange, jeg har skiftet klub, har det vaeret til steder, hvor jeg har kunnet vinde noget.”
KLAR TIL RESERVETJANS
Men selv med en guldmedalje om halsen var Adam Kwarasey ikke tilfreds. For efter syv kampe i Tippeligaen, hvoraf Rosenborg havde vundet de seks og spillet én uafgjort, vendte André Hansen tilbage til startopstillingen på bekostning af nyindkøbet. Senere på efteråret forlaengede han også sin kontrakt til og med 2021. Adam Kwarasey var blevet degraderet, og han savnede en forklaring på hvorfor. Derfor ville han gerne vaek efter få måneder i Trondheim.
”Jeg passede ikke helt ind. Jeg syntes, det havde vaeret fair, hvis man havde sagt ”sådan her er det, og sådan her bliver det,” og så havde jeg måske truffet et andet valg end at komme. Tingene gik godt, og vi vandt de kampe, jeg spillede, og så fik jeg at vide, at jeg ikke laengere skulle spille. Og jeg følte ikke, der var nogen speciel grund. Det er historie nu; de har laert af det, og jeg har laert af det, og det er en rigtig god klub, men det er nok altid svaert at have to gode målmaend, som begge vil spille,” siger Adam Kwarasey.
Men sådan er situationen jo også i hans nye klub. For i Brøndby hedder det hidtige førstevalg Frederik Rønnow, der i 2016 blev nummer to i uddelingen af Det Gyldne Bur og spillede samtlige Superliga-minutter i efteråret. Han fik også landsholdsdebut, så ligesom i Rosenborg bliver det ikke nemt at få spilletid, selv om man er ghanesisk landsholdskeeper. Men det accepterer Adam Kwarasey.
”Jeg føler, der er lagt en plan her. Da Frederik kom til klubben, var der også en anden keeper [Lukas Hradecky], og så nåede han at laere det at kende, inden han skulle spille. Frederik en rigtig god keeper med ambitioner, maerker jeg. Han er landsholdsmålmand, og det er rigtigt godt for Brøndby at have så god en målmand, men han har sikkert ambitioner om at spille i en topliga, hvilket han er fuldt ud i stand til. Der kommer jeg nok ind i billedet.”
”Jeg er blevet fortalt, hvad man taenker, og hvad der er planen. Ting kan forandre sig i fodbold, men det vigtigste er, at man er aerlig og åben. Så er det nemmere at forholde sig til, og så er det også nemmere at acceptere, hvis noget aendrer sig,” siger nyindkøbet, der har vaeret vant til at vaere førstevalg i sine klubber, siden han kom på holdet i Strømsgodset. Men han accepterer, at det nok ikke bliver tilfaeldet i Brøndby.
”Skal jeg vaere aerlig, regner jeg ikke med at spille så meget det første halve år. Men jeg skal selvfølgelig traene, og selv om jeg ikke regner med at spille, vil jeg stadig vise, jeg er bedst. Det er ikke sådan, at fordi Frederik skal spille, vil jeg bare slappe af, til han er blevet solgt. Vi har en plan, og den har jeg sagt ja til. Så skal jeg bare gøre mit bedste,” siger Adam Larsen Kwarasey, Brøndbys nye målmandsreserve – i hvert fald det første halve år. +