Ekstra Bladet - Tipsbladet

Liverpool ligger godt til i intern topkamp

-

Hvis man gerne vil slutte i toppen af Premier League, er det altid en god idé at klare sig godt mod de direkte modstander­e.

Det regnskab plejer at stå mellem Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City og United samt Tottenham, men i denne omgang har Leicester været overraskel­sen. Kasper Schmeichel og holdkammer­aterne går dog et vanskeligt halvår i møde i forhold til at blive hængende blandt de bedste, for fem ud af de seks kampe mod de andre tophold og formodede stærkeste mandskaber er på udebane. Til gengæld ligger Jurgen Klopps Liverpool fornuftigt i forhold til et ryk opad, for de har hjemmebane i fem af de seks kampe – og har allerede klaret sig flot i de interne topkampe.

Og efter 20. spillerund­e ikke bød på interne opgør mellem de syv klubber, der her er fokus på, går det derudad i højt tempo med hele ni kampe i løbet af den kommende måned, blandt andet fire kampe der endeligt vil afgøre, om Leicester kan fortsætte drømmen om en placering i top tre. I det hele taget byder hver eneste runde gennem foråret på potentiell­e storkampe, bortset fra den 35. spillerund­e.

Til gengæld er der så dobbelt op weekenden efter, mens opgøret i 37. spillerund­e mellem Manchester City og Arsenal virker noget mere mesterskab­safgørende end kampen mellem Chelsea og Leicester i den sidste runde søndag den 15. maj.

Her slutter Arsenal og Manchester United i øvrigt hjemme mod henholdsvi­s Aston Villa og Bournemout­h, mens Liverpool, Manchester City og Tottenham alle slutter på udebane mod henholdsvi­s West Bromwich, Swansea og Newcastle. (pyndten)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark