Winnerskjold erstatter Bundsgaard som Aarhus-borgmester
Jacob Bundsgaard går af som borgmester i Aarhus Kommune 6. november og erstattes af Anders Winnerskjold.
Den socialdemokratiske byrådsgruppe i Aarhus indstiller 32-årige Anders Winnerskjold som borgmester i Aarhus Kommune, kom det ikke overraskende frem på et pressemøde torsdag formiddag.
»Vi kender Anders som en dygtig og arbejdsom rådmand. Vi kender også Anders som en god byrådskollega, og derfor er vi allesammen trygge ved at give stafetten videre til Anders,« sagde gruppeformand Anette Poulsen (S) på pressemødet, der foregik på Anders Winnerskjolds gamle skole - Gammelgaardsskolen i Åbyhøj.
Traeder til 6. november
Winnerskjold bliver formelt først borgmester på byrådsmødet 6. november, når den nuvaerende borgmester, Jacob Bundsgaard (S), går af. Bundsgaard meddelte sit stop onsdag. Allerede onsdag blev Winnerskjold i flere medier naevnt som afløseren.
Winnerskjold har vaeret medlem af Aarhus Byråd siden 1. januar 2018. Han blev valgt ind med 2.721 personlige stemmer. Ved det seneste kommunalvalg i 2021 fik han 4.861 personlige stemmer. Han har vaeret rådmand for
Sociale Forhold og Beskaeftigelse siden 1. januar 2022.
»Jeg er socialdemokrat, og derfor kommer der heller ikke revolution. Men jeg er jo et andet menneske, og det kommer naturligvis også til at påvirke politikken. Jeg drømmer om, at det enkelte barn får endnu mere tid i daginstitutionen, og jeg drømmer om, at vi viderebygger det, der er kronjuvelen i det danske velfaerdssamfund: folkeskolen,« sagde Winnerskjold på pressemødet.
Der er kommunalvalg 18. november naeste år, og efter planen skulle Winnerskjold have vaeret på barselsorlov fra december til februar. Men datteren Gro må undvaere sin far efter borgmesterrokaden.
Således oplyser Winnerskjold,
at han nu kun tager barsel i januar, og at han tager den resterende barsel efter et valg.
»Jeg har i flere år vidst, at jeg gerne ville påtage mig ansvaret, hvis det blev mig givet,« lød det fra Winnerskjold om borgmesterposten.
Winnerskjold oplyser også, at han agter at vaere Socialdemokratiets borgmesterkandidat til naeste års kommunalvalg.
Det er efter 13 år på borgmesterposten, at Bundsgaard onsdag annoncerede sit stop. Det er tid til et skifte i hans karriere, oplyste han på et pressemøde, men hvad han skal fremover, ved han endnu ikke.
Fra 2018 til 2022 var Bundsgaard foruden borgmester også formand for Kommunernes Landsforening (KL). Lige nu er han naestformand i KL, hvor der skal findes en afløser.
Winnerskjold vil ikke vaere naestformand i KL.
»Det er ikke min plan. Jeg har ikke i sinde også at skulle vaere naestformand i KL. Jeg har brug for at fokusere min tid på Aarhus,« sagde den nye borgmester i Aarhus.